Individuelle specialister, der løfter i flok
Vores kernekompetence er fremstilling af medium til meget komplicerede emner i alle typer materiale. Vi er markedsleder i syrefast stål og højstyrkestål som Hastelloy, Inconel og super duplex, her har vi en ekspertise, der er ganske unik.
Vores manuelle bearbejdning har en bred vifte af kompetencer, der sikrer at komponenter kan bearbejdes, svejses, slibes og poleres. Vi er også mere end kapable til at lave produkter med dybe stykliste strukturer, gravering, mærkning, test/produktafprøvning, slutmontage og emballering i kundens emballage.
vore mangeårige erfaring kombineret med vores kompetencer kvalificerer os som prioriteret leverandør til nogle af verdens mest krævende producenter af udstyr til fødevare- og farmaciproduktion, Off-shore, energi, automotive, subsea og teknisk-/kemisk industri.
Vi er til små og mellemstore serier – og til store udfordringer. Vi har den nyeste CNC-teknologi til spåntagende bearbejdning, det mest avancerede udstyr til certificeret svejsning og højteknologiske 3-D målemaskiner til kvalitetssikring samt processer, der sikrer fuld sporbarhed igennem hele forsyningskæden. Vi kombinerer et meget højt fagligt niveau med et engagement og en ansvarsfølelse, der er i særklasse.
Vi er kundens tætte udviklingspartner startende i R&D processen fortsat med prototyper, test og slutteligt løbende produktion.
Vi er en virksomhed, hvor kunden kan købe alle typer produkter, som leveres i tæt samarbejde med et veludviklet leverandørnetværk. Vi har meget loyale kunder, der betragter os som en fremsynet sparringspartner i udviklingsprocessen, med et teknisk og håndværksmæssigt velfunderet produktionsapparat.
Vores kunder ved, at vi er garant for dokumenteret kvalitet - leveret til tiden.
I dag 35 individuelle specialister, der løfter i flok.
Det er mennesker, der gør forskellen.
Vision og Mission
Vores kunder opfatter os som nr. 1 sammenlignet med vores konkurrenter, målt på kommunikation - nøjagtighed - hastighed - markedspris.
Med kunden i fokus udlever vi vores fælles PASSION for EXCELLENCE, så vi i et styrket samarbejde kontinuerligt udvikler hinanden og optimerer vores processer så alle potentialer forløses.